Valgkamp
En dag et stykke ude i fremtiden:
Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Skt. Peter.
Skt. Peter så lidt forlegen ud. "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.
Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel.
Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyvetimer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port.
Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind ad døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som
serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier.
Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også er
blev han varmt velkommet. Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret
en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge
og spiste friske frugter ad libitum.
Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk.
Snart dukkede Skt. Peter op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du
truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men
måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast
besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham
energisk ind ad porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp.
I dag har du stemt på os!"
- Oprettet af Klaus
21. jan 2005 - fredag 21. jan 2005 kl. 11:23
Godt leveråd!
En professor stod foran sit hold. Da forelæsningen begyndte, tog han et stort tomt syltetøjsglas, som han fyldte med sten, som var cirka fem cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han de studerende:
- Er glasset fyldt nu?
Alle var enige om, at det var det. Så tog professoren nogle småsten frem, dem puttede han forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det, derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurte han de studerende igen:
- Er glasset nu fyldt?
Alle var enige om, at nu var det fyldt. Da professoren nu tog en pose med sand frem, grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde den del sand ned mellem sprækkerne, der stadig var mellem de store sten og småstenene. Han fyldte nu glasset helt op med sand.
- Nu! sagde professoren og fortsatte:
- Vil jeg gerne have, at I forestiller jer, at dette glas er jeres liv! De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv - familien, kæresten/ægtefællen, børnene, jeres helbred - altså ting, som hvis I mister alt andet, end netop lige disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt. Småstenene er så andre knap så vigtige ting, så som jobbet, dit hus, din bil. Og sandet er alt andet.
- Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting.
- Ha' altid fokus på hvilke ting, der er vigtige for netop dig, så dit liv bliver lykkeligt. Leg med dine børn, afsæt tid til lægebesøg, så helbredet altid er i orden. Gå i byen med din partner og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset, og alt det andet "sand og småsten".
- Fyld dit liv med store sten - ting der virkeligt betyder noget. Hold styr på hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!
Professoren kikker nu hen over de studerende, tager en øl frem, og hælder ganske forsigtigt en hel øl ned i de sidste små mellemrum mellem sandet, småstenene og de store sten. Han vender sig mod klassen og siger:
- Og moralen er! Lige meget hvad fanden, der sker i dit liv, er der altid plads til en øl!
SKÅL!
- Oprettet af Klaus
21. jan 2005 - fredag 21. jan 2005 kl. 10:47
Rive
Takker sagde manden da han satte sig på riven.
:-O
- Oprettet af Klaus
20. jan 2005 - torsdag 20. jan 2005 kl. 20:55
Ævle i telefon
Hør engang, Inga.
Nu har du lige talt i telefon i en halv time.
Du plejer at tale i mindst to timer.
Er der noget galt?
- Nej, det var en, der havde fået forkert nummer.
- Oprettet af Klaus
20. jan 2005 - torsdag 20. jan 2005 kl. 11:52
Den heldige blondine
En blondine gik en dag hen til en Coca Cola-automat, der var opstillet i et kasino. Hun kom et par mønter i automaten, og kort efter spyttede den en dåse cola ud.
Benovet puttede hun igen mønter i, og en ny dåse cola væltede ud.
Da det havde gentaget sig en halv snes gange, kom en fyr forbi og sagde: "Flyt dig lige. Nu må det snart være min tur!"
Blondinen: "Skrid din idiot! Kan du ikke se, at jeg vinder!"
- Oprettet af Klaus
17. jan 2005 - mandag 17. jan 2005 kl. 20:45
» Næste 5 vittigheder
|
|