infowish.dk

Vittigheder / Jokes



Valgkamp

En dag et stykke ude i fremtiden:

Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Skt. Peter.
Skt. Peter så lidt forlegen ud. "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.

"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"

"Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.

Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."

"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"

"Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."

"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.

"Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel.

Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen. Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."

Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyvetimer, og Anders trykkede på "Helvede".

Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port.

Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog ham.

"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind ad døren.

Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.

Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som
serverede kølige drinks.

Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier.

Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.

Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også er
blev han varmt velkommet. Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret
en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge
og spiste friske frugter ad libitum.

Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk.

Snart dukkede Skt. Peter op.

"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du
truffet dit valg?"

"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men
måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."

Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast
besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.

Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham
energisk ind ad porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.

"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"

"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp.

I dag har du stemt på os!"

[Gør til favorit joke] [Direkte link]
Antal personer som har denne som favorit: » 3

- Oprettet af Klaus
fredag  21. jan 2005 kl. 11:23

Majs vittigheden

Der var engang en lille gul and, der vraltede ind til en købmand langt ude på landet og spurgte: Har I Majs?

Nej, sagde købmanden...

Dagen efter kom den lille gule and igen og spurgte: Har I Majs?

Neeej, sagde købmanden irriteret.

Nå, sagde anden og gik ud igen.

Næste dag igen, kommer anden atter ind til købemanden: Har I majs ?

Nej, sagde købmanden, og hvis du kommer igen og spørger om vi har
majs, så sømmer jeg dine små latterlige rapandeplatfødder fast til gulvet!

- ok.. siger anden og går igen.

Dagen efter vralter den lille gule and igen igen ind til købmanden:

Har I søm, spørger den købmanden.
- Nej, vi har ikke søm!

Godt, siger den lille gule and, og spørger: Har i Majs?

[Gør til favorit joke] [Direkte link]
Antal personer som har denne som favorit: » 3

- Oprettet af Klaus
mandag  24. jan 2005 kl. 19:11

Træd ikke på ænderne

Tre kvinder dør sammen i en ulykke og kommer i himlen. Da de ankommer, siger Skt. Pter, “Vi har kun én regel her i himlen … træd ikke på ænderne.”



Så kommer de ind i himlen, og ganske vist, der er ænder over det hele. Det er næsten umuligt ikke at træde på en and, og selvom de prøver deres bedste for at undgå dem, kommer den første kvinde ved et uhled til at træde på én. Herefter kommer Skt. Peter med den grimmeste mand, hun nogensinde har set. Skt. Peter lænker dem sammen og siger “Din straf for at træde på en and er at tilbringe evigheden lænket til denne grimme mand!”

Næste dag træder den anden kvinde uheldigvis på en and og her kommer Skt. Peter, som ser alt, sammen med en anden ekstremt grim mand. Han lænker dem sammen med den samme kommentar som til den første kvinde.

Den tredje kvinde som har set alt dette, og som ikke ønsker at blive lænket sammen med en grim mand for evigt, er meget, MEGET omhyggelig med, hvor hun træder.

Det lykkedes hende i flere måneder at undgå at træde på ænderne, og en dag kommer Skt. Peter hen til hende med den smukkeste mand, hun nogensinde havde set. Meget høj, lange øjenvipper, muskuløs og slank.



Skt. Peter lænker dem sammen uden at sige et ord. Kvinden bemærker: “Gad vide hvad jeg har gjort for at fortjene at blive lændet sammen med dig for evigt.”

Fyren siger “Jeg véd ikke med dig, men jeg trådte på en and!”

[Gør til favorit joke] [Direkte link]
Antal personer som har denne som favorit: » 3

- Oprettet af Klaus
onsdag  08. feb 2006 kl. 14:38

Middag hos forældre.

En kvinde tager ud til sin vens forældre for at spise til middag.

Dette er hendes første møde med familien, og hun er meget nervøs. De sidder alle omkring bordet og begynder at spise af den dejlige mad.

Kvinden føler sig efterhånden lidt utilpas grundet sin nervøsitet og maden, der indeholder en del broccoli. Hun får helt tårer i øjnene pga. mavepine. Da hun ikke kan holde sig længere, beslutter hun at liste en lille fis ud.

Den var ikke særlig høj, men alle ved bordet hørte den lille lyd. Hun nåede ikke en gang at blive flov, for hendes vens far kiggede over på hunden, som lå og snorkede under kvindens stol, og han sagde i en noget streng tone: "Trofast!".

Kvinden tænkte: "Gudskelov", og et stort smil bredte sig over hendes ansigt. Et par minutter senere fik hun igen ondt i maven. Denne gang tøvede hun ikke, og der lød et meget højere og længere gasudslip.

Faderen kiggede igen på hunden og råbte: "Sådan noget svineri, Trofast!" Endnu en gang smilede kvinden og tænkte: "Yes!"
Få minutter senere var hun igen nødt til at slå en prut. Denne gang tænkte hun slet ikke over det. Hun slog en ordentlig skid, der lød som et tog, der fløjter til afgang.

Endnu en gang kiggede faderen på hunden med afsky og skreg: "For helvede, Trofast, kom så væk fra hende, før hun skider på dig!"

[Gør til favorit joke] [Direkte link]
Antal personer som har denne som favorit: » 3

- Oprettet af Klaus
onsdag  23. aug 2006 kl. 09:45

5 vigtige råd fra Birte

1. Det er vigtigt at finde en mand, som hjælper til i husholdningen, som fra tid til anden laver maden, rydder op og dertil også har et job.

2. Det er vigtigt at finde en mand, som kan få dig til at le.

3. Det er vigtigt at finde en mand du kan stole på og som ikke lyver.

4. Det er vigtigt at finde en mand, som er god i sengen og som elsker at have sex med dig.

5. Det er vigtigt, at disse fire mænde ikke kender hinanden.

[Gør til favorit joke] [Direkte link]
Antal personer som har denne som favorit: » 2

- Oprettet af Klaus
mandag  10. jan 2005 kl. 20:45


» Næste 5 vittigheder